Vuhtsije soptsestimmievuekie
Maanah vuhtsije soptsestimmievuekine maehtieh dååjredh jeatjebh eah dejtie guarkah, joekoen tsiehkine gosse frijjelaakan jallh jïjtjevieltien soptsestieh. Daamtaj almetje birresåvva mubpesth jiehtedh jallh soejmebe soptsestidh, juktie geerve guarkedh maam jeahta.
Hvordan oppdage løpsk tale?
Dersom du opplever at et barn snakker fort, mumler og ofte er vanskelig å forstå, kan det være løpsk tale. Her er noen råd for både å oppdage og kartlegge kommunikasjonsvansken.
Om løpsk tale
Vuhtsije soptsestimmievuekie lea gaskesadtemetsagkese mij baajnehte guktie soptseste. Almetje vuhtsije soptsestimmievuekine daamtaj fer varke jallh hamhkelaakan soptseste, måavelde, jallh dåeriesmoerh åtna baakoeh tjïelkelaakan jiehtedh. Dïhte maam almetje jeahta maahta reevhtseldihkie årrodh. Dan gaavhtan gaskesadteme maahta geerve sjïdtedh, dovne almetjasse mij soptseste jïh dejtie mah goltelieh. Daamtaj almetje birresåvva mubpesth jiehtedh jallh soejmebe soptsestidh, juktie geerve guarkedh maam jeahta.
Vïhtesjadth eah gaajhkh væhtah daarpesjh stïeresne årrodh iktegisth.
Doh sïejhmemes væhtah vuhtsije soptsestimmievuakan
- fer varke jallh ov-jiebne soptsestimmiedrïekte, man gaavhtan geerve guarkedh maam jeahta
- ij baakoeh jallh lïhtsh jiehtieh,, jallh dejtie aelhkebe dorje (.v,g, «appelsijna» «pelsijna» sjædta)
- raajesh eah ellies jïh bodtetjh eah iemie (v.g. «Laavadahken edtjebe… manne jïh voelph… kinose»)
- tsagkesh åtna reaktoe artikulasjovnem utnedh gosse soptsestimmiedrïekte varkebe sjædta
- lissiehtamme åtnoe lissiebaakojste ( v.g. «um», «eh»), repetisjovnijste (v.g. «maahtam-maahtam-maahtam») jïh toeverdimmeste
Sekundære væhtah maehtieh årrodh
- tsagkesh reegkesligke lohkedh guktie jeatjebh guarkah
- plarhkan gïetetjaeleme
- tsagkesh åtna jïjtse dååjresi bïjre soptsestidh sov soptsestimmietsagkesi bïjre
- tsagkesh åtna jeatjebi perspektijvh soptsestalleminie vaeltedh jïh daamtaj sturrie/ jeatjebh sturrie gosse soptsestieh
Maanah vuhtsije soptsestimmievuekine maehtieh dååjredh jeatjebh eah dejtie guarkah, joekoen tsiehkine gosse frijjelaakan jallh jïjtjevieltien soptsestieh. Dellie maehtieh håjnodh, jïh muvhti veajkoej veeljieh eah sïjhth soptsestidh gænnah. Skuvlesne maahta geerve sjïdtedh meatan årrodh ööhpehtimmesne, soptsestallemasse viehkiehtidh, jallh mubpide guarkedh. Såemies maanah maehtieh aelkedh nåake åssjaldahkh evtiedidh jïjtse soptsestimmien bïjre, jïh dïhte maahta lïeremenåhtoem baajnehtidh. Dan gaavhtan aareh viehkie eevre daerpies guktie eah tsagkesh stuerebe sjïdth enn daerpies.
Ressurser og verktøy
Vuhtsije soptsestimmievuekie: Bïevnesh jïh perspektijvh
Bïevnesetjaalege beavna mij vuhtsije soptsestimmie. Dïhte dorjesovveme utnijidie jïh faagealmetjidie juktie tsagkesem vielie åehpies.
Soptsese beetnehbongken bïjre
Vaajestimmieteeste juktie vuhtsije soptsestimmievuekiem goerehtalledh.
Gïehtjemelæstoe vuhtsije soptsestæmman – PCI
Screeningdïrrege mij maahta vuhtsije soptsestimmiem prierkiehtidh.
Har du noen spørsmål?
Hos spør oss-tjenesten kan du drøfte og få råd i spesialpedagogiske spørsmål. Vi retter oss først og fremst mot PP-tjenesten, men du kan også ta kontakt om du jobber i barnehage eller skole. Er du foresatt, kan vi hjelpe deg med å finne fram i det spesialpedagogiske støttesystemet.