Guktie ALG:ine aelkedh?

Gaajhkesh gïelem daarpesjieh jis edtjieh evtiesovvedh. Gosse soptsestimmiegïele ij nuekie hijven , dle vihkele ALG:ine aelkedh – jïh ij gåessie fer seenhte aelkedh.

31. March 2026 12:46

Tema:

Alternatijve lissie gaskesadteme

Gaskesadtedh jeatjah vuekiejgujmie goh soptsestimmiegïelen tjïrrh, alternatijve lissie gaskesadteme gohtjesåvva, ALG. ALG lea gïele jïh vuekie åssjaldahkh jïh domtesh buektedh, dejtie mah dam daarpesjieh. Gosse soptsestimmiegïele ij nuekie hijven, dle vihkele ALG:ine aelkedh.

Gaskesadteme, gïele jïh soptsestimmie

Gaskesadteme dovne gïeleldh jïh ij-gïeleldh lahtesi bïjre goh kråahpegïele, gïetesvïhtjemh jïh mimihke. Gïele lea systeeme symbovlijste jïh njoelkedassijste mah gaskesadtemasse åtnasuvvieh almetji gaskem, mearan soptsestimmie/væhtagïele/ALG/tjaelemegïele leah guktie gïele åvtese båata.

ASK Joekehts ALG-hammoeh

Joekehts ALG-hammoeh gååvnesieh, jïh vihkele hammoeh veeljedh mah almetjasse sjiehtieh. Gaskesadteme viehkien namhtah lea gaskesadtemehammoeh gusnie almetje ij viehkiedïrregh nuhtjh. Daate maahta gïetevæhtah jïh gïetesvïhtjemh årrodh, goh tjuvtjiedimmie tjelmiejgujmie jallh gïetine. Gosse maahta åssjaldahkh jïh domtesh jïjtje buektedh, dle gïele jaksoes jïh fleksijbele sjædta.

Dan åvteste daamtaj maereles almetjh mah ALG:em daarpesjieh, jïh mah nuepiem utnieh, gïetevæhtah jïh gïetesvïhtjemh lierieh, mejtie jeatjebh dej bïjre guarkah.

Gaskesadteme viehkine sæjhta jiehtedh ovmessie viehkiedïrregh nuhtjedh gosse åssjaldahkh jïh domtesh buakta. Viehkiedïrreginie gïele vååjnoes sjædta grafihkeles symbovli jallh tjaelemen tjïrrh. Taktijle symbovlh maehtieh maereles årrodh almetjidie mej vuejnemegiehpiedimmieh. Gåarede symbovlh organiseeredh teemataavline, gaskesadtemegærjine jïh soptsestimmiemaasjinine.

Gosse jienebh ALG-hammoeh seammasïenten åtnasuvvieh, dle stuerebe nuepie jeatjebh guarkah jïh dah maehtieh åssjaldahkh jïh domtesh buektedh joekehts tsiehkine jïh ektiedimmine.

Gïelebyjrese

Ihke ALG edtja rïektes gïeline sjïdtedh, dle jienebh almetjen lïhke tjuerieh dam nuhtjedh – ij ajve akte geerve almetje jallh faagealmetje. Jeatjebh seamma aalterisnie jïh dennie voenges byjresisnie maehtieh vihkeles gïelemodellh jïh gaskesadtemeguejmieh årrodh, jïh byöroeh feerhmesovvedh goh bielie almetjen gïelebyjresistie. ALG:em seammalaakan leara goh jeatjah gïelh – ektiedahkosne mubpiejgujmie, modelleeremen tjïrrh, mubpesth jiehtedh jïh åtnojne mij mïelem vadta.

Vihkele ALG:ine aarkebiejjien soptsestidh. Nuhtjh almetjen buektemevuekiem stååkedimmesne, rutijnine jïh ektiedahkosne. Sjugnedh daajroes tsiehkieh gusnie maahta åssjaldahkh jïh domtesh buektedh, jïh nuepiem åtna dam baajnehtidh mij sov bïjre.

Gïelen ulmie lea jeatjebh edtjieh datnem vuejnedh jïh guarkedh, jïh datne edtjh nuepiem utnedh baajnehtidh. ALG tjoevtenjinie sjædta meatan årrodh sosiaale tsiehkine jïh relasjovnh utnedh – ij leah ajve «dïrrege» daerpiesvoeth illedh. Årroeh toelhkestæjjine jïh dåarjoehtæjjine, men vedtieh aaj nuepiem jïjtjeraarehke gaskesadtedh. Gaajhkesh utnieh maam jiehtedh. Mij lea, ibie daejrieh åvtelen dah nuepiem åådtjeme åssjaldahkh jïh domtesh jïjtjh buektedh!

Utnieh positijve veanhtadimmieh

Mijjen veanhtadimmieh dïsse maam almetjh maehtieh jïh nuepieh åtna lïeredh, baajnehte man gåhkese dah maehtieh båetedh sijjen gaskesadtemeevtiedimmesne. Dan gaavhtan tjoerebe iktesth jaehkedh almetjh gïele- jïh gaskesadtemetsagkesigujmie, maehtieh lïeredh jïh jïjtsh åssjaldahkh jïh domtesh buektedh.

Gosse jaehkebe ALG-gïeleldh almetjh maehtieh lïeredh, dle guarkebe dah tjuerieh nuepieh åadtjodh gaskesadtedh, jïh lïerehtimmie daerpies. Positijve veanhtadimmieh utnedh baajnehte guktie veeljemh darjobe ALG:en bïjre. Dïhte mijjem viehkehte guarkedh tjoerebe baahtsemem baakojde jïh alfabeetese vedtedh almetjasse, jïh dejtie lïeredh guktie åtnasuvvieh. Jaehkedh almetje maahta gaskesadtedh jïh lïeredh daamtaj «dohte unnemes vaarege aerviedimmie» gohtjesåvva. Dïhte sæjhta jiehtedh sagke vaaregåbpoe ij veanhtadimmieh utnedh jïh ij mejtegh darjodh, goh almetjen maahtoem jaehkedh jïh aelkedh ALG:em nuhtjedh.

Guktie guhkiebasse båatah?

Utnieh veanhtadimmieh dïhte ALG-gïeleldh almetje maahta gaskesadtedh jïh lïeredh.
Vaeltieh våaromem almetjen ïedtjijste gosse edtjh ALG:ine aelkedh
Aelkieh ALG:ine aarkebiejjien, jïh riblh dååjrehtimmiem.
Darjoeh soejkesjem ulmine, råajvarimmiejgujmie jïh gïen lea dïedte – jïh lissehth goerehtallemem goh våarome.
Barkh dåaresthfaageles: Vaeltieh meatan åeliealmetjh, PPD, jïh mejtie aaj ergoterapeutem jïh fysioterapeutem.
Nuhtjh maahtoem dov bïjre – jïh aellieh bïllh mijjine gaskesadtedh raeriej mietie gihtjedh

Har du noen spørsmål?

Hos spør oss-tjenesten kan du drøfte og få råd i spesialpedagogiske spørsmål. Vi retter oss først og fremst mot PP-tjenesten, men du kan også ta kontakt om du jobber i barnehage eller skole. Er du foresatt, kan vi hjelpe deg med å finne fram i det spesialpedagogiske støttesystemet.

Spør oss