Visuelle dåarjoe maanagïertesne
Maanah mej DLD maehtieh tsagkesh utnedh bïevnesh guarkedh mejtie njaalmeldh guvlieh. Vihkele måjhtelidh guktie maahta jeatjah daajh nuhtjedh tsagkesi åvteste kompenseeredh.
Gellie maanah DLD:ine leah veaksahkåbpoe visuellelaakan goh jeatjah suerkine. Jis kreatijve gaskesadtemisnie, jïh jïjtjemem jïh byjreskidie eadtjohkelaakan nuhtjebe, mijjieh maanan nuepiem guarkedh nænnoestehtebe. Visuelle dåarjoe maahta gaajhke årrodh, goh guvvieh jïh symbovlh, ååredæjjasvihtjemh, gïetesvihtjemh, væhtah jïh fysiske objekth.
Visuelle dåarjoe maahta dïrrege årrodh struktuvrem jïh åvtedaajroem sjugniedidh maanagïerten aarkebiejjien. Maanide mej DLD maahta aaj dåarjojne årrodh gïeleevtiedæmman, dovne lïeremetsiehkine jïh gaskesadtemisnie.

bïevnesh gïetedalledh jïjtsh drïektesne.
Mannasinie visuelle dåarjoe vihkele maanide mej DLD
Gellieh dejstie maanijste dååjroeh stoerre veahkah njaalmeldh bïevnesijstie maahta frustrasjovnem vedtedh, jïh visuelle dåarjoe goh «tsegkie» sjædta bïevnesidie, jïh maanese aelhkebe sjædta guarkedh jïh gïetedalledh mij jeahtasåvva. Daate nuepiem vadta maanese jïjtse drïektesne gïetedalledh.
Gosse visuelle dåarjoem maanagïertesne nuhtjie, maahta maanide buerebe eaktoeh vedtedh guarkedh, gïetedalledh, bievnedh jïh soptsestidh. Visuelle dåarjoe lea dan åvteste dïrrege juktie vielie feerhmeles jïh dåarjoje aarkebiejjiem sjugniedidh gaajhkide maanide, saaht guktie dej gïeleldh maehtelesvoeth leah. Maanide mej DLD visuelle dåarjoe jeenjemasth sæjhta lissiehtassine sjïdtedh njaalmeldh gaskesadtemasse.
Muvhth fåantoeh man åvteste visuelle dåarjoe lea nuhteligs maanide mej DLD:
- Guvvieh jïh objekth jåerhkieh våajnoes årrodh, jïh maanide vielie tïjjem vedtieh bïevnesh gïetedalledh jïjtsh drïektesne.
- Aelhkebe sjædta baakoeh jïh daajehtsh guarkedh
- Maahta maanan jïjtjeraarehkevoetem lissiehtidh
- Åvtedaajroem jïh tjïelkebe goerkesem vadta mennie öörnegen mietie naakede lea
- Maahta dåarjoe årrodh mojhtesefunksjovnese, jïh viehkiehtidh systeemem sjugniedidh
- Maahta aelhkebe sjïdtedh maanese sov åssjaldahkh, domtesh jïh daerpiesvoeth buektedh
Struktuvre jïh veanhtadihksvoete
Gelliesåarhts vuekieh visuelle dåarjoem sjïehtesjidh juktie lissiehtamme struktuvrem jïh veanhtadihksvoetem sjugniedidh maanagïertesne. Såemies vuekieh guktie maahta visuelle dåarjoem aarkebiejjien nuhtjedh:
- Biejjietaavla guvviejgujmie mah vuesiehtieh mij sjugniehtåvva tïjje doekoe
- Tïjjelinja guvviejgujmie dejstie geerve almetjijstie mah barkosne jïh gåessie dah berkieh
- Bijjieguvvie dej ovmessie darjomi bijjeli jïh mij edtja desnie heannadidh, goh gaavnedimmieståante jallh tuvre, jïh goh dåarjoe darjomi gaskem
- Visualiseereme dahkoeraajroste rutijnetsiehkine, goh gïetebisseme jallh gåårvedimmie
- Guvvieh jallh klaeriekodah mah vuesiehtieh gåabph aath govlesuvvieh
- Tïjjevaeltije maahta viehkine årrodh juktie vuesiehtidh man guhkiem akte darjome ryöhkoe, jallh man guhkiem lïegkedimmie lea
- Bijjieguvvie darjomi bijjeli aktene lïeremeboelhkesne, jallh gïeledåehkesne, boelhkem vielie veanhtadihks dorje
Visuelle dåarjoe ij leah ajve nuhteligs maanide gïeletsagkesigujmie, men maahta viehkine årrodh gaajhkide maanide. Jis doh seamma guvvieh jïh symbovlh nuhtjie, maahta gaajhkide maanide ektie goerkesem vedtedh destie mij heannede abpe biejjiem. Akte aarkebiejjie gusnie maanah daejrieh maam edtjieh darjodh jïh gusnie edtjieh årrodh, maahta jïjtjeraarehkevoetem lissiehtidh jïh mentaale faamoem vedtedh stååkedimmesne jïh lïeremisnie.
Gïelelïereme
Gïelevejtiestimmie maanagïertesne sjugniehtåvva dovne ovbyjjes jïh byjjes lïeremetsiehkine. Maanah mej DLD daamtaj nåakebe barkoemojhtesem utnieh, jïh visuelle dåarjoe maahta dan åvteste hijven vuekie årrodh maanam viehkiehtidh sjyöhtehke bïevnesh veedtjedh jïh mujhtedh.
Juktie vielie feerhmeles gïelelïeremem sjugniedidh lea vihkele visuelle sjïehteladtemasse ussjedidh abpe dåahkan ov-byjjes lïeremetsiehkine, vuesiehtimmien gaavhtan dåehkiebarkosne, gaavnedimmieståantesne jïh soptsestalleminie. Maahta daeverh årrodh mah vuesiehtieh dam man bïjre soptsestibie jallh gaarvoeh mah tematihkem aktene gærjesne nænnoestehtieh.
Maahta aaj tjïelke objekth årrodh mejtie meatan vaalteme gosse tuvresne mïnneme; «doh åhtoeh jïh baahtsegh mejtie tuvresne gaavnimh » lea aelhkebe maanese ektiedidh jis baahtsegh jallh åhtoeh leah bielie soptsestallemistie, konkreete hammosne jallh goh guvvieh.
Maanah mej DLD daamtaj veaksahkåbpoe gïelelïeremem daarpesjieh lissine dejtie ov-byjjes lïeremetsiehkide. Daesnie såemies vuesiehtimmieh guktie åtnoe visuelle dåarjoste maahta nuhteligs årrodh barkosne ovmessie bieliesuerkiejgujmie gïeleste.
Maanan baakoeveahkam nænnoestehtedh lea daamtaj vihkielommes bielie gïelebarkoste. Baakoeveahkam nænnoestehtedh sæjhta vihkeles årrodh maanan nuapan meatan årrodh stååkedimmesne jïh sosijaale ektiedahkosne, goerkesem jïh gaskesadtemem nænnoestehtedh jïh ij goh unnemes vihkele årrodh maanan maehtelesvoetese lïeredh.Visuelle dåarjoe vihkele dïrrege daennie barkosne, dan åvteste:
- Guvvieh jïh/jallh symbovlh dåarjoem vedtieh sisvegasse
- Guvvieh jïh/jallh symbovlh mojhtesefunksjovnem dåarjoehtieh, jïh aelhkebe dorje baakoem veedtjedh
- Guvvieh jïh/jallh symbovlh maehtieh ektiedimmieh visualiseeredh baakoej gaskem, jïh viehkiehtidh hijven vöörhkemem baakojste systematiseeredh
Mujhtieh:
- Aellieh vïenhth maana jïjtsistie guarkoe maam guvvie jallh symbovle soptseste. Tjuara symbovlevåarhkoem lïeredh, seammalaakan goh baakoevåarhkoe. Asth dan åvteste tjirkedh maana dejtie joekehts symbovlide guarkoe.
- Variasjovne: Maana ij edtjh ajve mujhtedh mij govlesåvva gåabph, dah edtjieh aaj goerkesem åadtjodh guktie baakoeh leah vïedteldihkie ovmessie ektiedimmine jïh mij funksjovnide dej. Dan åvteste aaj vihkele variasjovnine dejnie joekehts visuelle systeemine mejtie baakoelïeremisnie nuhtjie. Maana tjuara astedh guvvide vuartasjidh jïh ussjedidh gåabph baakoe sjeahta.
- Progresjovne: Ussjedh progresjovnen bijjelen lïeremisnie. Aelkieh maaje åehpies objektese vuesiehtidh, vuesiehtimmien gaavhtan maanan voessese, symbovline ektine. Muvhtide maanide maahta nuhteligs årrodh guvviem voesseste nuhtjedh, åvtelen symbovligujmie aalka juktie maanam viehkiehtidh goerkesem generaliseeredh daajehtsistie voesse.
- Systeeme: Gosse visuelle dåarjoem barkosne baakoe- jïh daajehtselïereminie nuhtjie dellie vihkele systeemh darjodh mejtie maana damtije jïh mïelem vedtieh. Visuelle dåarjoe edtja maanam viehkiehtidh hijven systeemh vöörhkemasse darjodh, jïh seamma tïjjen vuesiehtidh akte baakoe dovne maahta govlesovvedh ovmessie kategorijine, jïh baakoeh maehtieh vïedteldihkie årrodh jallh jïjtsevoeth jïh dahkoeh buerkiestidh.
Muvhth maanah mej DLD maehtieh tsagkesh utnedh grammatihkine. Maanagïerteaalteren daate maahta våajnoes sjïdtedh jis seenhte aelkieh baakoeh tjåanghkan bïejedh raajesidie. Vielie goh maanaj luvnie seamma aaltarisnie, baakoeh maehtieh båajhtoeh öörnegisnie båetedh jallh båajhtoeh sojjehtimmiem utnedh, jïh dah såemies aejkien «telegramme-stijlesne» soptsestieh. «Im maanagïerte mïnnedh» maahta jiehtedh maana ij sïjhth maanagïertesne mïnnedh, ij sïjhth gåatan vaedtsedh maanagïerteste, jallh sæjhta våågnesne tjahkasjidh.
Visuelle dåarjoe lea vihkele dïrrege daennie barkosne, dan åvteste:
- Guvvieh jïh/jallh symbovlh maehtieh dåarjojne årrodh raajesh haarjanidh mejtie maana daarpesje stååkedimmesne
- Guvvieh, symbovlh, klaerieh jallh hammoeh maehtieh maanam viehkiehtidh raajeselïhtsh jïh struktuvrem visualiseeredh.
Gellie maanah mej DLD maehtieh daarpesjidh barkedh struktureeredh dam maam sijhtieh bievnedh, vuesiehtimmien gaavhtan gosse edtjieh vaajestidh mij heannadamme. Maahta maanah årrodh mah joekoen dejnie pragmatihkeles bieline gïeleste tjabreminie. Visuelle dåarjoe lea vihkele dïrrege daennie barkosne, dan åvteste:
- Guvvieh mah guvvieraajroem darjoeh aktede åehpies histovrijistie maananjieliedisnie, maehtieh dam sosijaale goerkesem gïeleste åtnosne nænnoestehtedh.
- Guvvieh jïh/jallh symbovlh maehtieh maanam viehkiehtidh joekehts aktööri jïh bieliej gaskem joekehtidh aktene soptsesisnie; gie, gusnie, gåessie, mij heannadi jïh domtesh.
- Guvvieh maehtieh maanam viehkiehtidh ektiedimmieh guarkedh, v.g. viehkine tïjjelinjam jallh soptsesetråarem nuhtjedh gusnie edtja guvvieh tjåanghkan bïejedh akten iktemierien soptsesasse aalkovistie galhkuvasse.
Gaskesadteme
Maanah mej DLD sijhtieh daamtaj dåarjoem daarpesjidh gaskesadtemisnie. Mijjieh vaajtelibie maanam meatan åadtjodh stååkedimmien jïh tsiehkiej sïjse gusnie ektiespïele jïh gïelelïereme
iemielaakan sjugniehtuvvieh. Seamma tïjjen daamtaj haesteme maanah DLD:ine tjabreminie daej tsiehkiej sïjse båetedh jïh desnie sjïdtedh, ojhte dan åvteste gïeleldh maehtelesvoeth fååtesieh. Doh geerve almetjh dan åvteste vihkele råållam utnieh viehkiehtidh stååkedimmien sïjse, jïh hijven gïele- jïh soptsestimmiemodelline maanese årrodh.
Alternatijve jïh lissie gaskesadteme (ALG) maahta aaj vihkele årrodh maanam stååkedimmesne jïh soptsestallemisnie nænnoestidh. Maanide DLD:ine daamtaj ij sïjhth maanan uvtemes
gaskesadtemevuekine årrodh, men dåarjojne årrodh geajnosne soptsesgïelem evtiedidh. Gosse maana jienebh vuekieh åådtje guktie maahta soptsestidh, dellie dïhte sæjhta dam
ållesth gïelemaahtoem nænnoestehtedh.

Trenger du spesialpedagogisk veiledning?
Vår spør oss-tjeneste drøfter og veileder om spesialpedagogiske utfordringer. Tjenesten er primært rettet mot PP-tjenesten, men vi tar også imot henvendelser fra barnehage, skole og andre. Vi kan veilede foreldre om det spesialpedagogiske støttesystemet.


