Tjïjhtje aelhkie rutijnh klaassetjïehtjelisnie – dåarjoe learoehkidie gïelesturremigujmie
Learohkh gïelesturremigujmie dåarjoem varke daarpesjieh dallatjinie gïeletsagkesidie vuepteste. Juktie dejtie bööremeslaakan viehkiehtidh, dellie vihkele individuelle sjïehtedamme viehkine fïereguhten daerpiesvoeti mietie.
Lohkehtæjjah maehtieh gellie aelhkie sjïehtedimmieh klaassetjïehtjelisnie darjodh mah learoehkidie gïelesturremigujmie dåarjoehtieh – jïh mah seammasïenten gaagnine sjidtieh gaajhkide learoehkidie. Maanah gïelesturremigujmie systematihkeles dåarjoem daarpesjieh juktie daajehtsh guarkedh jïh daajroem vejtiestidh. Gïeleldh darjomh jïh barkoe daajehtsigujmie leah nuhteligs abpe learohkedåahkan.
Rutijnh mejtie datne goh lohkehtæjja maahtah klaassetjïehtjelisnie utnedh
- Nuhtjh guvvieh, praktihkeles vuesiehtimmieh, filmebietskh, baakoeguvvieh, klaerieh, symbovlesysteemem, åssjaldahkekaarhtem jïh illustrasjovnh juktie learoehkidie viehkiehtidh faageaamhtesidie guarkedh, jïh aaj daajehtselïeremem. Learohkh gïelesturremigujmie daarpesjieh dovne vuejnedh, govledh jïh maehtedh lohkedh juktie orre daajehtsh lïeredh. Visuelle dåarjoe viehkehte buerebelaakan guarkedh dam man bïjre soptseste klaassetjïehtjelisnie.
- Viehkehth learoehkidie daajroeh veedtjedh mejtie teeman bïjre aarebistie utnieh, mej bïjre soptseste klaassetjïehtjelisnie. Årroeh voerkes mah åvtedaajroeh mah maehtieh nuhteligs årrodh, juktie jeanatjommesem learoeaamhtesistie guarkedh mejtie lohkehtæjja åehpiedahta. VØL-goere maahta praktihkeles vuekie årrodh åvtedaajrojde aktiveeredh.
- Gellie repetisjovnh leah daerpies ihke learohkh gïelesturremigujmie edtjieh learoeaamhtesh vejtiestidh (goh daajehtsh jïh gïeleldh baakoetjïerth) jearsoeslaakan jïh veelelaakan. Maahta maaje repetisjovnh joekehtslaakan darjodh jïh jienebh daajh meatan vaeltedh.
- Struktuvre jïh åvtelhbodti daajroe skuvlebiejjien leah aevhkine learoehkidie gïelesturremigujmie. Maahtah learoehkidie daejnie viehkiehtidh, viehkine vuesiehtimmien gaavhtan tjïelke aalkovem utnedh fïerhten tæjmose, gusnie soptsesth mij edtja heannadidh don boelhken, jïh mij mænngan heannede. Visuelle biejjiesoejkesjh faagigujmie jïh lïegkedimmiejgujmie reaktoe öörnegen mietie, våajnoes sijjesne klaassetjïehtjelisnie, maehtieh nuhteligs årrodh gaajhkide learoehkidie. Learohkh mah eah maehtieh lohkedh, tjuerieh biejjiesoejkesjem guvviejgujmie utnedh mah heannadimmide vuesiehtieh biejjien mietie.
- Learoehkidie gïelesturremigujmie lea vihkele astedh tjïelkestidh. Dah maaje daarpesjieh datne soejmebe soptsesth, men læjhkan iemie drïektesne. Asth gïehtjedidh mejtie learohkh leah guarkeme dam maam datne jeahteme, viehkine gyhtjelassh bååstede gihtjedh jïh dejgujmie soptsestidh. Learohkh gïelesturremigujmie maehtieh aaj daarpesjidh guhkebem gïehtelidh jïjtsh vaestiedassh deelledh dovne njaalmeldh jïh tjaaleldh laavenjassine. Vedtieh dejtie dam tïjjem maam daarpesjieh vaestiedidh.
- Vihkele måjhtelidh mennie gïeleldh njieptjesne datne soptsesth gosse learohkigujmie gïelesturremigujmie soptsesth. Gïele byöroe aelhkie årrodh, men ij maanalaaketje, jïh sjiïehtedamme learohken aaltarasse. Ussjedh unnemes ektie multiplumem: Man aelhkieslaakan maahtam maam akt tjïelkestidh, bielelen vihkielommes bieliem dassedh destie maam sïjhtem jiehtedh?
Daajehtsh dorjesuvvieh guhkiem, jïh baakoeh sov minngemes mïelem åadtjoeh dan konteeksten mietie mesnie åtnasuvvieh. Dan jienebh jïh vielie jeereldihkie vuesiehtimmieh datne nuhtjh, dan buerebelaakan learohkh sijhtieh baakoem guarkedh. Visuelle dåarjoe lea joe neebnesovveme, men gåarede såemies daajehtsh aaj åehpiedehtedh praktihkeleslaakan. Vihkele daajehtsen mïelem tjïelkestehtedh viehkine vuesiehtidh guktie baakoem nuhtjie.
Usikker på noe?
Statpeds spør oss-tjeneste er et lavterskeltilbud for deg som trenger råd om spesialpedagogikk. Vi snakker mest med folk i PP-tjenesten, men barnehager, skoler og andre kan også ta kontakt. Er du foresatt og lurer på hvordan støttesystemet fungerer, hjelper vi deg gjerne.
Dette kan være nyttig for deg
Visuell støtte i skolen
Visuell støtte kan være viktig i tilretteleggingen for elever med DLD. Det kan bidra til å skape struktur og forutsigbarhet i hverdagen og …
Hva er typiske vanskeområder for personer med DLD?
Utviklingsmessige språkforstyrrelser er medfødt og opptrer tidlig i utviklingen. Her finner du oversikt over typiske vanskeområder.
Tiltak for barn med språklydsforstyrrelser
Språklydsforstyrrelser kan ha ulike årsaker og krever derfor ulike typer tiltak.