Naemhtie sïjhtem edtja skuvlesne jïh Skuvlen eejehtimmie-öörnegisnie årrodh
Dåarjoematerijaale guktie almetjidie joekehts daerpiesvoetigujmie soptsestidh, guktie dah sijhtieh edtja skuvlesne jïh Skuvlen eejehtimmie-öörnegisnie årrodh.
Vielie bïevnesh vierhtien bïjre
Naemhtie sïjhtem edtja årrodh lea dåarjoematerijaale guktie soptsestalledh, viehkine jiehtiegijstie symbovligujmie, sjïere aamhtesen jallh tsiehkiej bïjre, mejtie gellie almetjh sijjen aarkebiejjien dååjroeh.
Daate materijaale edtja dåarjojne soptsestimmesne årrodh almetjigujmie mej joekehts nevrologeles tsiehkieh goh autisme, asperger syndrome, ADHD, DLD jallh Tourette syndrome. Maahta aaj nuhteligs årrodh jeatjabidie joekehts daerpiesvoetigujmie.
Materijaale lea joekehts suerkiej sïjse juakasovveme mah leah vihkeles gosse edtja mubpiej voerkesvoetem lissiehtidh akten persovnen sensitiviteeten jïh sjïere daerpiesvoeten bïjre, guktie daajra mij sjugniehtåvva dejnie ovmessie areenine satne biejjieladtje dååjroe. Daate maahta vielie jearsoesvoetem, tryjjem jïh raeffiem vedtedh, jïh aelhkebe sjædta aarkebiejjiem, sertiestimmieh, ïedtjesuerkieh jïh heannadimmieh gïetedidh.


