Heaptoe vuejnieminie jïh govleminie
Kombinerte syns- og hørselstap og døvblindhet kan være medfødt eller ervervet. Mange med kombinerte sansetap har både en syns- og hørselsrest.

Slik kan du støtte en elev med nedsatt syn og hørsel
Hvordan kan du som lærer eller førskolelærere være en best mulig støtte for barn og unge med kombinert syns- og hørselstap?

Når læring blir taktil
Hvordan jobber man med læring og utvikling når både syn og hørsel er nedsatt? Hos barn med døvblindhet er kommunikasjon nøkkelen til læring.
Hva er kombinerte syn- og hørselstap?
Bieljehtstjelmehtsvoete lea dovne heaptoe vuejnieminie jïh govleminie mij lea dan itjmies guktie doh giehpiedamme daajh gïerve utnieh sinsitniem kompenseeredh. Dan gaavhtan bieljehtstjelmehtsvoete jïjtse funksjovneheaptojne sjædta.
Mijjieh daamtaj joekehtibie dan gaskem maam gåhtjobe
- stïeres bieljehtstjelmehtsvoete
- sjïdteme bieljehtstjelmehtsvoete
Mijjieh jiehtebe almetjen lea stïeres bieljehtstjelmehtsvoete gosse dïhte guektiengïerth vuejneme- jïh govlemegiehpiedimmie lea stïeresne reakadimmesne jallh dan varke jieliedisnie jæjhta guktie voestegas gaskesadteme ij leah evtiesovveme. Stïeres bieljehtstjelmehtsvoete sæjhta jiehtedh gaskesadteme, veartenen sov bïjre guarkedh jïh frijjelaakan bïjre jarkan svihtjedidh daamtajommes evtiesuvvieh gosse doehtedimmie- jïh svihtjemedaajide åtnose vaalta, lissine dïsse mij dagke aajmene vuejniemistie jïh govlemistie.
Sjïdteme bieljehtstjelmehtsvoete sæjhta jiehtedh akte jallh gåabpegh daajeteehpemh leah jæjhteme mænngan gïele lea tseegkesovveme. Muvhth dam dååjroeh maanabaelien. Muvhth daajeteehpemidie noerebaelien jallh geerve aaltarisnie evtiedieh. Maahta joekehts såarhts tsiehkieh årrodh daajeteehpemistie, jïh evtiedimmie maahta joekehtslaakan sjugniehtovvedh. Muvhth vuejnemeteehpemem jallh govlemeteehpemem åtneme abpe jieledem, jïh dam mubpiem daajeteehpemem mænngan åådtjeme, mearan jeatjebh leah gåabpegh daajeteehpemh seamma tïjjen åådtjeme.
Guektiengïerth daajeteehpeminie jallh bieljehtstjelmehtsvoetine jieledh sæjhta naakenidie såemies ihkuve haestemh vedtedh dovne maanagïertesne, skuvlesne jïh barkoejieliedisnie geerve aaltarisnie. Gosse dovne vuejneme jïh govleme leah geahpanamme, dellie nåakebe baahtsemem bïevnesidie åadtjobe byjreskijstie. Daate maahta haestemh sjugniedidh gaskesadteminie almetjigujmie jïjtse bïjre, daerpies bïevnesh reebledh jïh ovnohkens sijjine vaedtsedh. Jeenjesh dåarjoem, viehkiem jïh sjïehteladtemem daarpesjieh jis edtjieh maehtedh aarkebiejjiem haalvedh.
Haestemh sijhtieh aaltarinie jeerehtidh, mennie mieresne daajeteehpeme lea, gåessie daajeteehpemh jijhtin, jieledetsiehkie jïh jieledejarkelimmieh mah jijhtieh jis daajeteehpemh stuerebe sjidtieh.
Geerve almetjh vuejneme- jïh govlemetsagkesigujmie jallh bieljehtstjelmehtsvoetine daamtaj dåarjoem, viehkiem jïh sjïehteladtemem daarpesjieh jis edtjieh maehtedh aarkebiejjien jieledem haalvedh fuelhkesne, ööhpehtimmesne, barkosne jïh astoeaejkien. Mennie mieresne almetje viehkiem daarpesje sæjhta almetjistie almetjasse jeerehtidh, jïh sæjhta aaj jearohke årrodh mejtie daajeteehpemh lea stïeres jallh sjïdteme.
Daajeteehpemh daamtaj praktihkeles jeatjahtehtemh jïh jeatjahtehtemh domtesi bïjre sjugniedieh, jïh jeenjesh dåarjoem, lïerehtimmiem jïh jealajehtemem daarpesjieh abpe jieleden tjïrrh. Sjïehteladteme dejstie fysiske jïh sosijaale byjreskijstie jïh seabradahken dïenesjijstie leah daamtaj joekoen vihkele jis edtja maehtedh aktijve jïh meatan årrodh seabradahken jieliedisnie.





